At være 100 % sikker på vores kvalitet – vækst - og blomst af Kannaer,
sælger vi i 2012 alene knolde som er 100 % VIRUS FRI.
Vækstkrav og pleje: Kanna har stængelknolde, som man køber tidligt om foråret. De plantes i let fugtig, humusrig jord i potter eller kasser, som anbringes på et varmt, skygget sted med fugtig luft. Og planterne sætter især pris på undervarme. Der vandes sparsomt i begyndelsen; men når rodudviklingen er godt i gang, skal planterne vandes rigeligt. Efter at der er dannet nogle få blade, kan man sænke temperaturen lidt. Der gødes jævnligt, og planterne vænnes gradvis til lys og luft, indtil de sidst i maj eller først i juni er helt afhærdede og kan udplantes på voksestedet med en afstand på 40-. Jorden må i forvejen være bearbejdet i rigelig dybde eller om nødvendigt være udskiftet med bladmuld. Der gødes og vandes jævnligt hele sommeren. Det er bedst, at voksestedet ligger i læ, da bladene ellers let bliver ødelagt af blæst, og kanna kræver både fuld sol og godt dræn. I oktober - eller når frosten har ødelagt toppen - graver man stængelknoldene op, lader dem lufttørre nogle dage på et skyggefuldt sted og opbevarer dem vinteren over i en tør, frostfri kælder.